Tønder Elite Akademi

Ønsker du at kombinere sport og uddannelse, så er Tønder Elite Akademi måske noget for dig?

Læs mere om tilbuddet og find informationer om tilmelding og bomuligheder

Hvad tilbyder Tønder Elite Akademi?

Tønder Elite Akademi (TEA) er et nyt og stærkt tilbud til dig, der gerne vil blive dygtigere til din sportsgren, samtidig med at du gennemfører en ungdomsuddannelse i Tønder. Ønsker du at tilmelde dig, så klik på linket:
Tilmelding Tønder Elite Akademi

Som elev på Det Blå Gymnasium Tønder har du denne mulighed, uanset om du går på vores EUD Business, EUX Business eller HHX. Fælles for alle uddannelser er, at din dagligdag bliver i et stærkt ungdomsmiljø, hvor der er fokus på din faglighed og din idræt. Kombinationen af uddannelse, personlig udvikling og sportslige udfordringer går op i en højere enhed.

Du bliver tilbudt at deltage i mindst en månedlig fællesaktivitet. Det kan være fælles spisning, go kart tur, lerdueskydning, lazergames, cafe` & biograftur.Ligeledes bliver alle elever bliver tilbudt en egen betalt tur til et stort mesterskab, ligesom der vil blive arrangeret ture til sportsbegivenheder og events i Danmark.

Udvikling, fagligt, sportsligt og personligt
Tønder Elitesports Akademi giver plads til dig, der ønsker at kombinere maksimale sportslige muligheder med optimale uddannelsesmuligheder.

Vores ambition er, at vi ønsker plads til områdets absolut største talenter, samt de der alene har ambitioner om, at det skal være sjovt og udviklende at være en del af et godt sportsmiljø.

Som elev på TEA har du selv et ansvar for at det sociale liv fungerer. Du er selv en del af helheden og du kan som elev være med til at sætte dit præg på de traditioner, der skal være på college.

Det er meget vigtigt, at du trives i dagligdagen – både som elev på TEA og på din ungdomsuddannelse hos os. Der vil blive flere individuelle samtaler i løbet af skoleåret, hvor vi sikre, at du udvikler dig – både på og udenfor banen.

Fodbold og Håndbold

Som elev på Tønder Elite Akademi får du følgende fordele….
Du kommer i din tid på TEA til at samarbejde med mange kompetente personer, som vil hjælpe dig med at indfri dine mål – både fagligt, sportsligt og personligt.
Du har muligheden for at bo på kollegie i Tønder, eller du kan bo hjemme. Nederst på siden kan du se links til forskellige kollegier i Tønder.

Som skole sikrer vi, at hverdagen som elev hos os er fleksibel. Du får bl.a. mulighed for morgentræning, nødvendig ekstraundervisning og lektiehjælp, og din kontaktperson vil sørge for, at der bliver taget hånd om uddannelsen, og at kontakten til Tønder Elite Akademi hele tiden er intakt. Som elev på en af vores ungdomsuddannelser har du rig mulighed for at benytte vores faciliteterne – også uden for skoletiden. På TEA går faglighed og idrætsliv hånd i hånd.

Fælles for alle på TEA
To gange fysisk træning med fysioterapeut og fysisk træner
Personligt træningsprogram
Mulighed for 1. gang fysioterapi om ugen
Fri fitness
Udviklingssamtaler & Mental træning
Kostvejledning- og kostplan
Tøjpakke (tilkøb)
Fællesspisninger
Minimum et socialt arrangement i måneden
Karrierevejledning i forhold til uddannelse & sport

Fodbold
3 gange fodboldtræning pr. uge i klubregi`
Sæsonkort til FC Sydvest
De bedste spillere får muligheden for at træne med de bedste seniorspillere i FC Sydvest
Dommer & Træneruddannelse
Skadesforebyggende træning

Håndbold
3 gange håndboldtræning pr. uge i klubregi`
Sæsonkort til TM Tønder
De bedste spillere får muligheden for træning med senior 1.holdet i TM Tønder
Skadesforebyggende og pladsspecifik træning

Lars Krarup er ansvarlig for tilrettelæggelsen af træningen på Tønder Elite Akademi. Lars er også træner for TM Tønders bedste mandskab i 1. division og har gennem mange år været en vigtig og afgørende brik for den store succes, som Mors/Thy Håndbold har haft med talentudviklingen.

 

Bomuligheder i Tønder og tilmelding til Tønder Elite Akademi

Elev på kollegie
Enkeltværelse med bad & toilet.El & vand er incl.Fri internet
Brug af faciliteter på Campus Tønder. Du kan tilkøbe forplejning – enten fuld forplejning eller ”kun” aftensmad eller frokost.

Pris for kollegie:
2100 – 3950 kr./md.
Pris for deltagelse i TEA:
250kr./md.

Se mere om 4.maj kollegiet på:
www.4maj-kollegiet.dk

Ulrikskollegiet:
kontakt Helle B. Madsen ([email protected])

Elev på Skolehjemmet ved EUC Syd

Pris for skolehjem incl. fuld forplejning:
4480 kr./md.
Pris for deltagelse i TEA:
250 kr./md

Se mere om skolehjemmet i Tønder:
https://www.eucsyd.dk/media/39977/202205_flyer_elev_skolehjem_toender.pdf

Hjemmeboende

Som elev på TEA har du også mulighed for at blive boende derhjemme og stadig deltage i træning og fysioterapi, fitness og fællesarrangementer.

Pris for collegedeltagelse:
250.-/md

Tilmelding til Tønder Elite Akademi

På linket kan du finde tilmeldingsformular. Denne skal du aflevere i skolens Administration:

Tilmelding Tønder Elite Akademi