EUD Business er for dig, der har mod på en karriere inden for handel og butik

Du ønsker en kort uddannelse, som har fokus på det praktiske.

EUD & EUX Business

Som elev hos os på enten EUD Business eller EUX Business vil du få en erhvervsrettet og praktisk grunduddannelse, som vil give dig indsigt i samfundsfaglige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold.

Erhvervsrelaterede uddannelser

For alle uddannelsernes vedkommende gælder det, at de er erhvervsrelaterede og med en praksisnær indgangsvinkel til opgaverne.
Uddannelserne vil give dig adgang til en lang række uddannelser inden for specielt handel & salg, business to business samt logistik og planlægning.

Kontor, Handel og Forretningsservice

Når du starter din erhvervsuddannelse på Tønder Handelsskole, starter du på en uddannelse inden for Kontor, Handel og Forretningsservice. Du kan begynde lige efter folkeskolen – eller senere. Starten på en erhvervsuddannelse afhænger af din alder og baggrund.

Indgangen Kontor, Handel og Forretningsservice indeholder fagretningerne:
EUD – Butik og e-handel (detail)
EUD – Business to business (handel)

GØR DINE MULIGHEDER TIL VIRKELIGHED!

Med en EUD er du efter max. et år klar til en elevplads i erhvervslivet. Du får en uddannelse, der stiller skarpt på dine evner og det, du brænder for at arbejde med, allerede mens du er på skolen. På denne måde er du klar til at bringe dine evner i spil, når du kommer ud i erhvervslivet.

 

Den korteste vej til erhvervslivet

 Efter max. et år er du klar til en elevplads i erhvervslivet, og fagretningerne har rustet dig til fx at stå i butik, stå for drift af online-butikker eller blive salgs- eller indkøbselev i en virksomhed.

Du kommer til at arbejde med en række interessante temaer bl.a. inden for:
Markedsføring og salg
Regnskab og økonomi
Iværksætteri – hvordan starter jeg min egen virksomhed?
Salgsudstillinger og messer
Kommunikation og meget mere…