Torsdag den 26. juni dimitterede vores afgangselever ved en flot Dimission i vores hal.
De dygtige værter, Jannie Elgaard og Mikkel Carlsen, førte os sikkert gennem årets dimission, hvor der efter velkomsttale ved direktør Carsten Eriksen, var fællessang. Herefter var det Signe Thude, som holdt en meget flot tale fra eleverne.

Casper Gram Hvejsel, der er CCO hos ECCO, holdt årets dimissionstale, hvorefter lektor Morten Westergaard holdt festtalen til eleverne.


Der var underholdning ved Bryan Adams Jam, inden eleverne fra EUD & EUX Business, HF enkeltfag og HHX dimitterede og fik overrakt eksamensbeviser.
Dernæst fik de elever, som har gennemført Deutsches Sprachdiplom og Cambridge engelsk overrakt deres beviser.
Slutteligt var der uddeling af årets legater – TAK til de virksomheder, der igen i år støtter skolen med fornemme hædringer.
En meget fin dimission, sluttede med fællessang inden der var fotografering af alle studenter.

