Hele HHX 2.g har i dag haft besøg af aktieanalysechef Jacob Pedersen fra AL Sydbank – som mange måske kender fra Nyhederne, når der skal tolkes på aktiemarkedet.


Oplægget var relateret til fagene finansiering, international økonomi og virksomhedsøkonomi.
Indledningsvist introducerede Linnea fra AL Sydbank Tønder både Jacob og banken – og gav samtidig et indblik i en mulig fremtidig arbejdsplads for vores elever.
Jacob fortalte herefter engageret om livet som aktieanalytiker og vejen dertil. Vi fik også et spændende indblik i fundamentalanalyse af aktier, hvor flere kendte modeller fra undervisningen blev bragt i spil.


Derudover blev vi klogere på den aktuelle globale økonomi med perspektiver på blandt andet Donald Trump, Iran og olieprisen.
Besøget blev rundet af med konkrete aktieanbefalinger på danske virksomheder, som AL Sydbank følger.
Alt i alt et både lærerigt og inspirerende besøg – tak til Jacob og AL Sydbank for at dele deres viden med os!