EUD Business - grundforløb 2

Hvad indeholder EUD Business grundforløb 2?

Hvem kan begynde på Grundforløb 2:

Du kan som udgangspunkt begynde på grundforløb 2 på EUD Business, hvis du:

Har afsluttet Grundforløb 1 (GF1)

Har afsluttet grundskolen for mere en 14 måneder siden og fået min. 2.0 i gennemsnit i karakterer i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen

Har gennemført 1 år af en gymnasial ungdomsuddannelse (HHX, HTX, STX eller HF)

Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, der omfatter grundforløbet

Grundforløb 2 - indhold

På grundforløb 2 har du udover grundfag også uddannelsesspecifikke fag. Disse fag retter sig direkte mod den elevplads, du drømmer om. Du kommer til at arbejde med tværfaglige projekter, hvor du skal kombinere teorien fra fagene med praktiske løsningsforslag. Hos os sker det bl.a. gennem praktiske projekter og samarbejder med lokale samarbejdspartnere.

Du skal vælge mellem to retninger:
Butik/detail.
Branchen er for dig, der gerne vil gøre butikskarriere inden for fx mode, sportsudstyr, elektronik, kosmetik, bolig, bøger eller e-handel. Her er der fokus på salg af varer til alm. forbrugere. Det giver dig adgang til:
Salgsassistent i en specialbutik, der fx sælger tøj, sko eller elektronik, en dagligvarebutik eller et supermarked
Blomsterhandler
Fotohandler
Isenkræmmer
Materialist
Digital handel
Dekoratør / visual merchandiser


Handel (Business to business).
Er for dig, der vil arbejde med salg, indkøb eller logistik mellem virksomheder – det kan både være her i Danmark og på tværs af landegrænserne. Det giver dig adgang til:
Handelsassistent i fx et byggemarked eller hos en bilforhandler
Sælger
Logistikassistent
Indkøbsassistent
Digital handel B2B

Fagene på grundforløb 2
På Grundforløb 2 vil du få undervisning i både grundfag og i et særligt uddannelsesspecifikt fag inden for enten butik/detail, handel eller event. De obligatoriske fag er:

Erhvervsøkonomi C
IT C
Afsætning C
Engelsk C (hvis du er event- og handelselev)
Engelsk D (hvis du er detailelev)
Det er muligt at tage Dansk på D- eller C-niveau som valgfag, hvis ikke at du har gennemført det inden optagelse.

Hvad kan du blive med EUD Business?

Når du har afsluttet Grundforløb 2 på EUD Business, er du klar til at fortsætte på hovedforløbet. Her foregår størstedelen af din uddannelse i en virksomhed, hvor du bliver ansat som elev og får mulighed for at bruge det, du har lært, i praksis.

Afhængigt af den retning, du vælger, kan du blandt andet fortsætte inden for Handel.
Vælger du en uddannelse inden for handel, kan du arbejde med salg og handel mellem virksomheder – også kaldet B2B. Det kan eksempelvis være indkøb, salg, kundekontakt, logistik og eksport.

Du kan også fortsætte indenfor Detail. Inden for detailhandel arbejder du med salg og kunder i butikker og andre handelsvirksomheder. Du kan blandt andet beskæftige dig med kundeservice, salg, markedsføring, varepræsentation og digital handel.

Kontor og administration (kræver EUX)
En uddannelse inden for kontor og administration kan føre til mange forskellige jobfunktioner i både private virksomheder og offentlige organisationer. Her kan du eksempelvis arbejde med administration, økonomi, kundeservice, kommunikation og andre administrative opgaver.

Event er også en mulighed. Er du interesseret i oplevelser, planlægning og kommunikation, kan eventområdet også være en mulighed. Her lærer du blandt andet at planlægge, koordinere og gennemføre events og arrangementer.

Fra skole til virkelighed
På hovedforløbet kombinerer du praktisk oplæring i virksomheden med skoleophold. Du får dermed erhvervserfaring allerede under din uddannelse – og du får løn, når du har en uddannelsesaftale og er ansat som elev.

Når du er færdiguddannet, kan du gå direkte ud på arbejdsmarkedet. Du kan også vælge at bygge videre på din uddannelse, hvis du senere får lyst til at læse videre.

Med EUD Business får du en praktisk vej til erhvervslivet og mange forskellige muligheder for at skabe den karriere, der passer til dig.

Ønsker du at blive vist rundt på skolen?

Flemming Sørensen (FS)

Studievejleder, markedsføring, events, idræt mm

Ønsker du at blive vist rundt på skolen?