Herlig skolestart

Mandag den 11. august begyndte skoleåret 2025/2026 på bedste vis. Mere end 130 nye elever havde første dag på ungdomsuddannelserne på Det Blå Gymnasium.
De nye elever blev budt velkommen af direktør Carsten Eriksen og efterfølgende fordelt på de forskellige hold, hvor de respektive kontaktlærere bød velkommen i klasserne.
Efter smalltalk blev eleverne vist rundt, havde besøg af vores It-ansvarlige der fortalte lidt om den digitale verden. Der var naturligvis også tid til snak, samarbejdsøvelser og social samvær.

Senere mandag mødte vores elever fra 2. og 3. årgang ind på skolen. Det var herligt at have alle vores elever samlet. Vi glæder os til et godt skoleår.

Del nyheden

Ønsker du at blive vist rundt på skolen?