Video-rundvisning i den nye hal

Den nye hal på Campus Tønder tager form. Direktør Carsten Uggerholt Eriksen viser rundt i hallen.

/ Alle Nyheder / 4 måneder siden

Den færdige hal kommer til at bestå af den ca. 1300 kvadratmeter store multihal samt endnu en bygning på ca. 400 kvadratmeter til omklædningsfaciliteter og motionscenter.

Byggeriet af hallen er trin tre i den model, som i 2018 blev iværksat for at skabe et Campus Tønder i verdensklasse. Trin et var etableringen af et 2800 kvadratmeter stort udendørs multiområde, som blev indviet i efteråret 2019. Trin to er etableringen af en amfibane, der er en kombination af en kunstgræsfodboldbane, amfitrappe og scene til sportslige og kulturelle arrangementer.

Det sidste trin er etableringen af en hal integreret i Campus Tønder. Byggeriet af multihallen er blevet en realitet på baggrund af støtte fra A.P. Møller Fonden på 22,5 millioner kroner.