Studievalg og karrierelæring på skemaet - En dag med SDU Takeover

Tirsdag 20. februar havde vi besøg fra SDU Takeover og 14 studenterundervisere.

/ Alle Nyheder / 2 måneder siden

Studievalg og karrierelæring på skemaet - En dag med SDU Takeover

Tirsdag 20. februar havde vi besøg fra SDU Takeover og 14 studenterundervisere. SDU Takeover er et brobygningsinitiativ fra Syddansk Universitet (SDU), der har til formål at give unge et indblik i, hvad det vil sige at læse på universitet – både fagligt og socialt, fortalt af de studerende selv.

SDU Takeover havde sammensat et spændende program til hver klasse med udgangspunkt i forskellige typer faglige oplæg fra studenterundervisere. De overtog undervisningen hele dagen, og hver klasse mødte to forskellige studerende fra SDU.

Dagen bestod af to faglige undervisningsmoduler, der omhandlede et emne, som studenterunderviserne beskæftiger sig med på deres studie. Derudover var der et personligt oplæg om studenterunderviserens egen vej fra ungdomsuddannelse til universitetsliv samt en uddannelsescafe, hvor alle elever havde mulighed for at tale med studenterundervisere fra de uddannelser, som var repræsenteret på dagen.

Formålet var, at SDU Takeover-dagen ville sætte gang i nogle snakke og overvejelser omkring studievalg og karrierelæring – og eleverne havde en rigtig god oplevelse.