Spiller du håndbold eller fodbold?

Som elev hos os har du muligheden for at blive tilknyttet Tønder Sportscollege

Kombiner idræt og uddannelse

Er du elev på én af følgende ungdomsuddannelser; Tønder Gymnasium, Det Blå Gymnasium Tønder, Tønder Handelsskole, EUC Syd eller på én af de to 10. klasseskoler, Tønder10 eller Ludvig Andresen Schule, så er der mulighed for også at blive tilmeldt Tønder Sportscollege (TSC).Prisen for at deltage i TSC er 100.- kr./måned.

Folder TSC 2022 med tilmeldingsblanket

Tønder Sportscollege

TSC tilbyder i skoleåret 2022/2023 idrætsgrenene fodbold og håndbold. Der er træninger to gange om ugen, og disse træningspas er tilpasset det skema, som er på skolerne. Der er et træningspas om mandagen (15:15 – 16:30) og om onsdagen (13:30 – 15:00).

Træningen er individuel, og det er formålet, at hver enkelt spiller får mulighed for at blive bedre på såvel det tekniske, taktiske og personlige plan. Ud over den fysiske træning på banerne vil der være træning i fx fysiologi, sportspsykologi og kost. Ligeledes vil der blive tilbudt ture til sportskampe nationalt og internationalt.

TSC er uafhængig af klubberne, men ser meget gerne samarbejde med lokale klubber inden for de idrætsgrene, som udbydes i TSC-regi.

Hvis du dyrker elitesport, er der mulighed for at få ekstra støtte og hjælp til lektierne. Og er du fraværende pga rejser med fx U-landshold, så laver vi i samarbejde med dig en individuel plan for hvordan dine afleveringer og lektier skal udarbejdes.

HUSK at du som elev på Tønder Sportscollege har mulighed for at få en studielejlighed i Tønder, hvor du bor på Ulrikskollegiet sammen med andre unge. Her er alle lejligheder en-personers og med eget køkken og bad. Der er fri internet, fin fællesrum samt gratis brug af vaskemaskine/tørretumbler.

Solveig Andersen gik på Tønder Sportscollege, da hun var elev på HHX. I dag spiller hun fodbold på Kolding Q´s hold i Gjensidige ligaen:
“Jeg var rigtig glad for at gå på HHX i Tønder. Jeg kombinerede mit gymnasieforløb med fodboldlinjen på Tønder Sportscollege. Her fik jeg rigtig god individuel træning, og det udvikler især det tekniske og fysiske kompetencer. Svend var en rigtig dygtig træner, og man får muligheden for at træne meget fokuseret på nogle momenter i spillet”

Flemming Sørensen (FS)

Studievejleder, markedsføring, events, idræt mm