2.D har i dag været til Sønderjysk Mesterskab i Company Programme – i Åbenrå. Company Programme er et virkelighedsnært entreprenørskabsforløb for ungdomsuddannelserne. Forløbet udfordrer og styrker elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer, ligesom det træner eleverne i at udvikle deres gode idéer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

I COmpany Programme forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer over for professionelle erhvervsfolk, som optræder som dommere. Mødet med dommerne giver eleverne den relevante og konstruktive feedback, der skal til for at kvalificere ideerne videre i processen, som igen skal til for, at de i sidste ende kan føre dem ud i livet. Første step af disse konkurrencer, blev afviklet i Åbenrå torsdag den 23. februar.