Første stop var på Tønder Rådhus
Studenter mødte onsdag morgen på skolen, hvor de skulle have morgen, inden dagens rundtur til forældrene. Eleverne var lidt trætte da de kom, men efter kaffe og rundstykker blev de – heldigvis – mere friske og var klar til en dag med mange besøg.
Traditionen tror skulle eleverne som havde fået 12 i den sidste eksamen, løbe efter lastbilen til første stop. I år var første stop igen Tønder Rådhus, så det var en rask motionstur, som enkelte elever fik, inden de på Rådhuset blev budt velkommen af borgmester Henrik Frandsen.
Der var godt til ganen, inden Henrik Frandsen holdt en fin tale for studenterne. Efterfølgende gik turen igen med Partybus gennem byen, og rundt til forældrebesøgene.
Det har bestemt ikke været en kedelig tur for studenterne.