Samarbejde og effektivitet i afdelingen/teamet

skab arbejdsglæde, motivation, struktur og effektivitet

Præsentation af kurset

Dette kursus er for hele teamet, hvor I genopdager hinandens styrker og bliver endnu bedre kollegaer og samarbejdspartnere.
Formålet med forløbet er at give jer i teamet inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan I kan skabe mere arbejdsglæde og motivation i jeres arbejde, samt hvordan I med få ændringer i jeres daglige vaner får en mere overskuelig hverdag, når I forstår de mekanismer, som vi mennesker udsætter os selv for, når vi er sammen med andre.

Forløbet handler om at blive en endnu bedre kollega – både i teamet, men også i hele organisationen. I bliver udfordret på, hvad I bruger jeres tid til, og derfor vil der være en lille opgave før ankomst til kurset. I vil under forløbet lære mere omkring, hvordan I via struktur bliver mere effektive. Vi prøver forskellige modeller af, som I kan gå direkte hjem og bruge efter forløbet.

Program og praktisk information

Kurset afvikles over 2 1/2 dage efter nærmere aftale:

Dag 1 er emnet: Adfærd og motivation
Dag 2 er emnet: Organisering og personlig effektivitet
Dag 3 er emnet: Tavlemøder som planlægnings- og styringsredskab.

Kursusindhold

Dag 1: Adfærd og motivation
• Hvem er jeg, og hvordan hænger min dag sammen? Hvad er min personlige, sociale og kollektive identitet samt mit relationelle landskab?
• Vaner, kultur og roller i teamet
• Personlige værdier og overbevisninger
• Personprofil – min adfærd contra de andres adfærd
• Arbejdsglæde/arbejdslyst og motivationen til at finde ud af, hvorfor jeg gør det, som jeg gør
• Kommunikation i teamet
• Kan/skal opgaver samt spilleregler i teamet

Dag 2: Organisering og personlig effektivitet
• Personlige styrker/muligheder/begrænsninger
• Effektivitet contra produktivitet
• Hvad er med til at ”stresse” os i hverdagen?
• Metoder/redskaber til at få overblik over arbejdsopgaver, organisering, struktur og tidsstyring

Dag 3: Tavlemøder som planlægnings- og styringsredskab
• LEAN overblik
• Træning i brug af ”tavlemøder” som redskab til planlægning af/opfølgning på arbejdsopgaver

Tid og sted

Forløbet afvikles over 2 1/2 kursusdag efter nærmere aftale.
Dag 1: Kl. 08:00 – 15:30
Dag 2: Kl. 08:00 – 15:30
Dag 3: Kl. 08:00 – 12:00

Økonomi

Pris pr. hold (8 – 16 deltagere): 22.500 kr., inkl. materialer og vand/kaffe/te i undervisningslokalet.

Praktisk information

I vil inden kursusstart modtage et brev med information om parkering, indgang og kursuslokale.
Vi byder på gratis kaffe/te/vand i kursuslokalet.
Mad og øvrige drikkevarer kan købes i kantinen, men I er også meget velkomne til selv at medbringe mad og drikke.