Arbejdsplanlægning og effektivitet

få redskaber til at prioritere og effektivisere dine egne arbejdsgange...

Dit kursusudbytte

Har du styr på tiden, eller styrer tiden dig? Nåede du (igen) ikke det, du havde planlagt?
På dette kursus lærer du at bruge dine kræfter og din tid rigtigt. Du bliver bevidst om dine “tidsrøvere” og får redskaber til at prioritere og effektivisere dine egne arbejdsgange. Du lærer at skabe overblik og blive god til at planlægge.

Kort om forløbet

Kursusforløbet strækker sig over 2 dage. I løbet af de 2 dage arbejder vi med:

  • Planlægningsvaner, mål og fokus
  • Motivation og koncentration
  • Prioritering og overblik
  • Håndtering af afbrydelser
  • Brugen af Outlook som planlægningsværktøj

Økonomi

Pris for dig, der er ufaglært/faglært: Kr. 236,00
Pris for dig, der har en videregående uddannelse: Kr. 1.206,00

Tilskudsmuligheder:
VEU-/løntabsgodtgørelse: Kr. 119,05 kr. pr. time, hvis du er ufaglært/faglært. Befordringstilskud: Kr. 0,97 pr. kilometer for den del, der ligger ud over 24 km pr. dag. Gælder for dig, der er ufaglært/faglært.
Herudover er der mulighed for at søge om tilskud fra kompetencefonde.

På kursuskontoret vejleder og hjælper vi gerne med ansøgning om tilskud!

Fag

AMU-fag: 45986

Faget udbydes i samarbejde med BC Syd, Sønderborg.

Praktisk information

Kurset gennemføres ved min. 10 tilmeldinger, og du vil inden kursusstart modtage et brev med information om parkering, indgang og kursuslokale.
Vi byder på gratis kaffe/te/vand i kursuslokalet.
Mad og øvrige drikkevarer kan købes i kantinen, men du er også meget velkommen til selv at medbringe mad og drikke.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig kurset ved at ringe til mig på tlf. 7373 4083.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere informationer.

Heidi Borg – Kursussekretær