Er du vores nye Pedel?

Se stillingsopslaget her på siden

Pedel på Det Blå Gymnasium Tønder

Det Blå Gymnasium i Tønder søger pedel med faglært baggrund

Vi søger en serviceminded pedel med faglært baggrund til Det Blå Gymnasium. Vi har en fantastisk flot, velholdt og moderne skole, og står på tærsklen til at skulle udbygge skolen en del over de kommende år.

Vi søger derfor en faglært håndværker til pedeldriften, som har lysten til at være en del af skolens udvikling, samarbejde med vores elever og skolens ansatte samt bidrage til, at vi fortsætter den spændende proces, vi har været i gang med over de seneste år. Du er udadvendt og har lyst til at arbejde med unge mennesker og kolleger i et internationalt, dynamisk og moderne miljø, hvor samarbejde og engagement er en forudsætning for fælles succes.
Det Blå Gymnasium og Tønder Handelsskole tilbyder ansættelse på en skole i en rivende vækst og udvikling. Skolen rummer HHX, de merkantile erhvervsuddannelser (EUD og EUX), kursusafdeling samt HTX i samarbejde med EUC Syd. På skolen opfatter vi os selv som den forholdsvis lille skole, men store familie, hvilket afspejler den tilgang vi møder vores elever med, og den måde vi samarbejder på.

I hverdagen arbejder vi meget på tværs blandt alle skolens ansatte og skolen elever, og er i tæt dialog og samarbejde med erhvervslivet.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomster på området.
Ansættelse: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 10. marts 2023
Ansættelsessamtaler gennemføres umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til:
Direktør Carsten Uggerholt Eriksen på 40 79 78 85

Ansøgning vedlagt CV sendes på E-mail til:
Helle B Madsen
Tønder Handelsskole
Martin Hammerichsvej 3
6270 Tønder
E-mail: [email protected]