Eksamen i sprogcertifikaterne

𝗦æ𝗿𝗹𝗶𝗴𝗲 𝘀𝗽𝗿𝗼𝗴𝗱𝗶𝗽𝗹𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗶 𝘁𝘆𝘀𝗸 𝗼𝗴 𝗲𝗻𝗴𝗲𝗹𝘀𝗸 𝗮̊𝗯𝗻𝗲𝗿 𝘂𝗱𝗱𝗮𝗻𝗻𝗲𝗹𝘀𝗲𝘀- 𝗼𝗴 𝗸𝗮𝗿𝗿𝗶𝗲𝗿𝗲𝗺𝘂𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱𝗲𝗿 𝗶 𝗗𝗮𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸 𝗼𝗴 𝘂𝗱𝗹𝗮𝗻𝗱𝗲𝘁

/ Alle Nyheder / 5 måneder siden

På Det Blå Gymnasium Tønder har dygtige elever mulighed for at tage særlige prøver i både tysk og engelsk

Består de, får de sprogdiplomer, som giver en række muligheder og fordele efter deres studentereksamen.
Tidligere på ugen havde vi for første gang elever til den såkaldte DSD II prøve i skriftlig tysk. Prøven er på C1-niveau, som betyder, at eleverne behersker tysk på avanceret niveau.
”Det var en særlig dag, som vi havde glædet os meget til. Med sprogdiplomet i hånden kan eleverne søge ind på tyske universiteter og har dermed et rigtig godt supplement til deres HHX-uddannelse,” siger Anette Oxholm, lektor i tysk på Det Blå Gymnasium Tønder.
I lørdags var der også sprogprøve på programmet, da 10 elever fra både 3.g HHX og HTX var til Cambridge English Exam. Prøven er på C1-niveau, som er det næsthøjeste niveau, der testes i. Til prøven skal eleverne både lave lytteøvelser, skriftlige opgaver og til en mundtlig prøve.
”Vi tilbyder eleverne at gå til Cambridge-eksamen hos os, fordi vi hvert år oplever elever, der gerne vil udfordre sig selv mere på engelskfronten, og som virkelig godt kan lide at arbejde med det engelske sprog. Når eleverne har taget Cambridge-prøven, får de et diplom, der kan fungere som en adgangsbillet til nogle uddannelser i udlandet, da Cambridge-eksamen er en internationalt anerkendt certificering. Derudover er diplomet jo oplagt at lægge ved elevernes fremtidige jobansøgninger, da det er et bevis på en ekstra kvalifikation,” siger Jannie B. Elgaard, lektor i engelsk på Det Blå Gymnasium Tønder.
Eleverne havde en god fornemmelse efter prøverne, og vi krydser fingre for et godt resultat🤞
Det har de i den grad fortjent efter en flot, ekstra indsats