Anette skal både være projektkoordinator og underviser
Torsdag den 1. februar havde Anette Okholm første arbejdsdag på Det Blå Gymnasium & Tønder Handelsskole. Anette kommer til skolen fra en stilling på Tønder Gymnasium, hvor hun de seneste 3 ½ år har været ansat. Hun har tidligere arbejdet på Ludwig Andresen Schule i Tønder i 14 år.
Anette kommer fra Kassel i Tyskland, hvor hun i en 6-årig periode var ansat på, hvad der svarer til vores Handelsgymnasium. Anette er uddannet Cand. Mag i tysk og engelsk, og skal også arbejde med udviklingen af det tyske område samt vores store tyskprojekt på Det Blå Gymnasium & Tønder Handelsskole.
Ansættelsen af Anette skal bl.a. ses i lyset af at skolen er i gang med en yderligere opprioritering af såvel det faglige niveau, og ikke mindst at der bliver iværksat en række projekter med henblik på at give eleverne større indsigt i det tyske marked og grænseoverskridende aktiviteter.
Anette bliver projektkoordinator og får ansvaret for vores tyskprojekt, ligesom hun skal undervise i tysk på 1.G.
Anette bor i Tønder sammen med Peter, og deres to børn Anna og Jakob, hvor fritiden bl.a. bruges på at læse, ligesom Anette elsker at rejse.