Virksomhedsbesøg for EUD & EUX Business

Indblik i de moderne virksomheder Deerhunter, F.Engel & Sunwill

/ Alle Nyheder / 8 måneder siden

I sidste uge besøgte eleverne fra EUD & EUX Business de familieejede virksomheder F.Engel, Deerhunter og Sunwill, der har hovedsæde i Haderslev. F.Engel der producerer arbejdstøj, Sunwill er modetøj til herrer, mens Deerhunter er et kendt brand blandt danske jægere og outdoorinteresserede.

Eleverne fik et virkelig godt indblik i de tre virksomheders dagligdag. Ejerne John & Lars Engel, bød velkommen og fortalte om virksomhedernes historie, og udviklingen frem til i dag. Vi hørte om de forskellige jobs i virksomhederne, og fik mulighed for at snakke med ansatte fra forskellige arbejdsfunktioner.

Der har – specielt de seneste år – været truffet store beslutninger, bl.a. det, at samle alle tre virksomheder incl. lager under samme tag på Norgesvej i Haderslev. Ligeledes effektiviseringsprocessen på lageret, som i dag delvist er styret af robotter. Det var imponerende at se den logistik og præcision der prægede styringen af lageret. En vigtig pointe` for ejerne bag de tre virksomheder, var at bibeholde så meget arbejdskraft som muligt i Danmark, og ikke mindst skabe en god arbejdsplads for medarbejderne!
Efter besøg i lageret var vi på deres museum, hvor vi så nogle af de maskiner, som har været anvendt i virksomhederne helt fra begyndelsen – ligeledes en del af de gamle kollektioner. Utrolig spændende at gå fra det historiske, frem til recyclingprocessen der i dag er med til at sikre bæredygtighed i virksomhederne.
Vi kom også omkring markedsføringen, og så de tre meget flotte showrooms, som var indrettet i et miljø, som passede til produkterne, ligesom der blev fortalt om hvor fokus ligger i markedsføringen for de tre forskellige målgrupper.
Vi afsluttede det meget spændende besøg med en opsummering og vores elever fik mulighed for at få besvaret en række spørgsmål. Vi er meget glade for, at få denne fornemme rundvisning, som var til stor inspiration for vores elever!