Kinaturen i 3.g

Fantastiske oplevelser i Kina

Læs en af beretningerne fra elevernes tur til Kina. Nanna Sønnichsen fortæller:
"Hilsen fra Shanghai - på vej til Beijing"En lille opdatering fra den sidste aften i Shanghai. De sidste par dage har vi bla. været i Den Gamle Bydel i Shanghai, besøgt verdens længste gågade, oplevet "Vandbyen" samt ikke mindst på et kinesisk gymnasium.På gymnasiet fik vi lov til at møde kinesiske studerende i alderen 16-18, hvor vi også fik lov til at se mange forskellige optrædener fra eleverne. Her var der bla. sang, rap, forskellige optrædener med instrumenter, kinesi...sk dans, og vores helt egen optræden med "Jeg vil lade lyset brænde". Herefter kunne vi få lov til at kigge nærmere på området og deres faciliteter, hvor mange også spillede basket og fodbold mod de kinesiske elever, så denne dag var hyggelig og oplevelsesrig.
Næste dag besøgte vi en "Vandby" i Jiaxing. Denne by symboliserede det man tænker når man tænker på Kina, med mange kinesiske bygninger og vand i mellem gaderne, så dette var en rigtig fornøjelig oplevelse, og det var meget smukt. Efter dette tog vi på virksomhedsbesøg til LEGO, hvor vi fik rundvisning i deres produktion.Søndag og mandag blev brugt på at skrive DIO, som man var oppe i i gruppevis om tirsdagen. Ellers gik tirsdagen med frit program, hvor man kunne gøre som man ville.Onsdagen blev brugt på sightseeing lige fra morgenstunden. Her tog vi metroen indtil Yuyuan-garden hvor den gamle bydel ligger. Her brugte vi et par timer, sammen med rigtig, rigtig mange kinesere, så der var meget tæt. Her fik man mulighed for igen at se det "rigtige" Kina, samt Huxingtin tehus som er et must at se når man er i Kina. Efter dette gik turen til People's Square som er Shanghais centrum, og vi gik derefter videre til Nanjing Road som er verdens største gågade. Herefter fik vi "fri leg" og vi kunne herefter shoppe, spise, tage hjem alt efter, hvad man havde lyst til. Dog var der mange der valgte at gå gågaden igennem, så man for enden nåede The Bund, som også er en stor turist attraktion i Kina, specielt kineserne er selv meget fascinerede af dette.Torsdag tog "Grindsted folket" hjem, og resten tager videre med lyntog til Beijing. Efter 2 uger i Shanghai, er man nu begyndt at vænne sig til mange kinesere, maden, luften og Kina generelt.Det har været 2 meget hyggelige uger, med mange hyggelige stunder, gode oplevelser, nye minder og indtryk, og i det hele taget en rigtig god tur indtil videre, der gør at man glæder sig endnu mere til Beijing