Kontakt skolen for informationer om vores gode uddannelser

Er du interesseret i vores uddannelser, så kontakt skolen, og vi vil hurtigt hjælpe dig.

Vi står parat til at hjælpe dig

Vores uddannelser er et godt springbræt til dit videre uddannelsesforløb. Uanset hvad din drøm er, så giver en af vore uddannelser en god start på din videre karriere. Du behøver derfor ikke en færdig karriereplan, inden du begynder hos os. Tværtimod kan uddannelsen hjælpe dig til at beslutte, hvilken videregående uddannelse og karrierevej, der passer til netop dig!

På vore uddannelser kan du dyrke og styrke de fag, der netop matcher dine interesser. Du vil møde fag, som er unikke for enten EUD/ EUX Business eller Handelsgymnasiet blandet med nogle af de fag, du allerede kender fra grundskolen. Du vil som elev blive udfordret på din kreative og logiske sans på en helt anden måde, end du er vant til. Som elev hos os vil du opleve en tæt kontakt til erhvervslivet med opgaver taget direkte fra virkeligheden.

Vi arbejder helt tæt på virkeligheden og mener, det skal være sjovt at lære! Vi tror på, at du lærer bedst, hvis du har en klar fornemmelse af, hvordan teorien bruges i praksis. Derfor tager undervisningen i vid udstrækning udgangspunkt i verden omkring os.

Gymnasiet
Gymnasieuddannelserne adskiller sig nu “kun” på studieretningsfag. Fag som Afsætning, Virksomhedsøkonomi, Jura og International økonomi er fag med et dagsaktuelt samfundsorienteret indhold, der bringer dig som elev tættere på virkeligheden. Vi har naturligvis også de traditionelle fag som Dansk, Engelsk, Matematik osv. – vel at mærke på det samme niveau som på andre gymnasiale uddannelser. Hvis du fx. ønsker at læse Jura, Psykologi, Historie, Statskundskab, Økonomi, sprog, IT-videnskab eller at uddanne dig til lærer, pædagog, sygeplejerske eller vil ind til politiet eller forsvaret, så giver HHX adgang til dette.

Faktisk giver HHX adgang til mere end 240 videregående uddannelser – afhængig af de valgte fag og niveauer.

EUD Business og EUX Business
EUD Business er for dig, der er målrettet og ambitiøs, og som drømmer om at arbejde med salg og handel. Det kan også være, du har en iværksætter i maven, at du vil være leder eller vil arbejde med events. Inden for salg kan du blive uddannet som salgsassistent inden for bl.a. modetøj, elektronik, smykker og kosmetik, eller du kan arbejde som sælger i større eller mindre virksomheder. Har du lederdrømme, er detailbranchen også et oplagt sted at arbejde.

EUX Business
EUX Business er en ungdomsuddannelse, der giver dig mange muligheder og kompetencer inden for blandt andet kontor, handel, innovation og ledelse. Efter to år i skole er du klar til at komme ud i erhvervslivet med en toårig elevplads i en virksomhed. Med en EUX Business får du et stærkt fundament for din fremtid, da du også kan læse en videregående uddannelse, hvis det er det, du brænder for.

Som elev på EUX Business kan du enten specialisere dig inden for Handel & Ledelse eller Administration & Ledelse. I løbet af de to første år får du fag på højt gymnasialt niveau. Du får fag som dansk og engelsk, men du har også mulighed for at få fag som markedsføring og innovation. På EUX Business kan du vælge netop de fag, som interesserer dig mest, samtidig med at du vil få kompetencer, der er efterspurgte af erhvervslivet.

Med en EUX Business ér du i virkeligheden. Fagene bliver undervist med udgangspunkt i, at teori hurtigt kan bringes i anvendelse. Som EUX Business-elev bliver du forberedt på at komme ud i erhvervslivet, og hvis du foretrækker at læse videre, giver fagene på gymnasialt niveau dig også mulighed for det.

Vælg en uddannelse på Tønder Handelsskole eller Det Blå Gymnasium - det gjorde vi!

“Jeg valgte HHX, fordi fagene er nutidige og anvendelige. På uddannelsen har jeg fået en masse viden, som er relevant i forhold til mine uddannelsesønsker. På HHX har jeg oplevet både en stor faglig, personlig og social udvikling, som jeg fremadrettet får glæde af. HHX er det helt rigtige valg for mig”, Morten Carstensen, elev 2014 – 2017

“Jeg har valgt at gå på Det Blå Gymnasium Tønder, da jeg gerne vil have nogle nye og for mig relevante fag. Og jeg er bare super glad for at gå her! De nye fag er rigtig spændende, og man kan bruge de ting, man lærer i teorien, i praksis. Socialt har vi det helt fantastisk – vores sammenhold i klassen er rigtig godt, og jeg har fået masser af nye venner”, Laura Ravn Hansen

“HHX er med til at udvikle min horisont og har givet mig masser af ny, interessant og brugbar viden. Fagene er meget virkelighedsrelaterede og giver mig indsigt i mange ting, som jeg ikke tidligere har vidst noget om. På Det Blå Gymnasium i Tønder er der engagerede lærere, et super fedt studiemiljø og en dejlig stemning, som gør, at man bliver glad for at gå i skole”