Mandag den 21. juni og tirsdag den 22. juni er der studentercafe` på skolen
Mandag den 21. juni og tirsdag den 22.juni afslutter afgangseleverne på EUD Business, EUX Business, HTX og HHX deres eksamen og bliver studenter. Det er en stor begivenhed og vi vil rigtig gerne være med til at fejre skolens nye studenter.
Se hele programmet for studenterugen, samt retningslinjerne for pårørende ved at klikke her
Derfor holder vi traditionen tro åben i vores studentercafe´, hvor der er mulighed for, at familie og venner (max. 10 pr. elev) kan fejre de nye studenter. Der vil være kaffe, te, øl og vand samt kransekage. Man er naturligvis velkommen til også selv at medbringe drikkevarer og lækkerier.
Onsdag er der fælles morgenmad for skolens elever, inden de drager afsted på hestevogn eller i lastbil. Torsdag eftermiddag afholder vi vores dimission i Tønder Hal 2. Det bliver nogle herlige dage – og vi glæder os rigtig meget.