Projektkoordinator med solide kundskaber i tysk - er det dig?
Det Blå Gymnasium Tønder & Tønder Handelsskole søger en projektkoordinator med solide tyskkundskaber.
Da vi har et stigende antal projekter, og starter et stort tysk projekt op i begyndelsen af det nye år, søger vi en projektkoordinator med kendskab til det tyske uddannelsessystem og til det tyske arbejdsmarked.
Vi søger en projektkoordinator og erfaren underviser, som gerne er cand.mag. i tysk samt et andet gymnasialt fag, har gode samarbejdsegenskaber samt evnen til at l…ede projekter.
Du skal gerne have erfaring med projektarbejde og grænseoverskridende samarbejder fra en skole samt have indgående kendskab til det tyske sprog og arbejdsmarked.
Stillingen er en kombineret underviser- og projektkoordinatorstilling, hvorfor undervisningskompetencer på gymnasialt niveau i tysk er et must.
Du er udadvendt og har lyst til at arbejde med unge mennesker. Du får dygtige kolleger i et internationalt, dynamisk og digitalt undervisningsmiljø, hvor teamarbejde er en forudsætning for succes.
Det Blå Gymnasium og Tønder Handelsskole tilbyder ansættelse på en skole i en rivende vækst og udvikling. Skolen rummer hhx, de merkantile erhvervsuddannelser, kursusafdeling samt htx i samarbejde med EUC Syd.
På skolen opfatter vi os selv som den forholdsvis lille skole, men store familie, hvilket afspejler den tilgang vi møder vores elever med, og den måde vi samarbejder på. I hverdagen arbejder vi meget på tværs af fagene og er i tæt dialog og samarbejde med erhvervslivet.
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomster på området. Ansættelse pr. 1. februar 2018.
Ansøgningsfrist: 29. november 2017.
Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 49.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til direktør Carsten Uggerholt Eriksen på 40 79 78 85.
Ansøgning vedlagt CV sendes på mail til:
Helle B. Madsen
Tønder Handelsskole
Martin Hammerichsvej 3
6270 Tønder
E-mail: [email protected]