Du skal senest den 1. marts 2022 søge optagelse, hvis du ønsker at blive elev i det kommende skoleår

Sådan søger du optagelse på Det Blå Gymnasium Tønder - se videoen nedenfor

I videoen er der en gennemgang af, hvordan man udfylder ansøgningen om optagelse på ungdomsuddannelse.

Hvordan søger du?

Skal du videre på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, skal du udfylde og sende ansøgningen senest den 1. marts 2022. Det gælder for alle ungdomsuddannelser på Det Blå Gymnasium Tønder.

Som forældre er det dit ansvar sammen med dit barn, at udfylde og sende ansøgningen.

Søg ind via optagelse.dk
Du udfylder ansøgningen på www.optagelse.dk. På siden kan du også læse mere om, hvordan du gør. Du kan i videoen ovenfor se, hvordan du udfylder ansøgningen.

Rundvisning og vejledning
Har du spørgsmål til optagelse, ansøgning eller ønsker du en snak om dine muligheder, så er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan også søge inspiration, ved at klikke på linket nedenfor:
Rundvisning og informationer om uddannelserne

Mulighederne med en ungdomsuddannelse fra Det Blå Gymnasium Tønder
En ungdomsuddannelse fra Det Blå Gymnasium Tønder giver et godt grundlag for det viderekarriereforløb. Hvis du ønsker et overblik over dine mange muligheder, kan du på hjemmesiden Uddannelsesguiden (www.ug.dk) finde siden Adgangskortet. Her kan du indtaste din ungdomsuddannelse og din studieretning, hvorved du kan se indenfor hvilke områder og hvilke uddannelser du har direkte adgang til.
Gå til adgangskortet

Studieretningerne
Vores studieretninger matcher dine behov for en moderne ungdomsuddannelse. Du kan på Det Blå Gymnasium Tønder vælge mellem 6 overordnede studieretninger, som på hver deres måde har nogle studieretningsfag/specialefag, som du kommer til at gå ekstra meget i dybden med. Du kan læse mere om vores 6 studieretninger, som du kan vælge efter grundforløbet er slut.

De 6 studieretninger i skoleåret 2021/2022 er følgende:
Finans & Matematik
Den Samfundsfaglige
Den Internationale
Medier & Innovation
Super sproglig studieretning
Marketing & Tysk

Tag testen
Vi har på vores hjemmeside en sjov lille test, hvor du kan svare på forskellige spørgsmål omkring dine styrkesider og hvad du drømmer om at arbejde med. Klik på linket og tag uddannelsestesten:
Tag uddannelsestesten

Hvis du er uafklaret omkring dit uddannelsesvalg, så er vi naturligvis parat til at fortælle om dine muligheder hos os. Skriv til os i chatten – vi glæder os til at møde dig