Dimission i smukke omgivelser


Vi glæder os altid til at fejre de unge mennesker ved vores traditionsrige dimission. I år var der lidt ekstra spænding på, da vi for første gang skulle holde dimissionen i den flotte multihal. Inden dimission var der mange lovord om det flotte byggeri, som ved dimissionen var første officielle arrangement siden indvielsen. Det er virkelig et flot og funktionelt byggeri, og gårsdagens mere end 500 gæster fik en forrygende oplevelse.
Direktør Carsten Eriksen bød velkommen, og holdt en kort tale for vores afgangselever på EUD Business, EUX Business, HTX og HHX.

Der var naturligvis også fællessang, hvor dygtige Heidi Klinge spillede og sang for til “For en fremmed barskt og fattigt” samt afslutningssangen “Det er i dag et vejr”

Årets dimissionstale blev flot holdt af fillialdirektør i Sydbank, Kristian Præstegaard. Kristian er selv tidligere elev på Det Blå Gymnasium Tønder, og havde da også et par anektdoter i ærmet. Festtalen til eleverne blev i år holdt af lektor Morten Westergaard, der fik en flot debut som festtaler.

Dygtige Kasper Buch stod for det musikalske indslag

Igen i år havde vi en lokal musiker – og tidligere elev – til at stå for den musikalske underholdning. Talentfulde Kasper Buch spillede tre af hans skønne sange, som passende perfekt ind i de smukke rammer.

Jannie Elgaard og Mikkel Carlsen styrede på vanlig vis slagets gang som veloplagte konferencier. Eksamensbeviserne blev overrakt af Carsten Eriksen og assisteret af uddannelseschef Ole Dalsgaard. Vi har samlet overrækkelserne på vores facebookside. Her ligger der billeder af samtlige elever, som har afsluttet deres ungdomsuddannelse hos os. Klik på linket for at komme til vores facebookside:
Se billeder fra overrækkelse af eksamensbeviser

Som altid var der en række legater, som blev uddelt ved vores dimission. Oversigten over, hvem der modtog legater, kan ses i linket nedenfor;