Samarbejde med Kong Christian X

EUX Business har gennem den sidste måned haft et samarbejde med butikken Kong Christian X


Eleverne fra EUX Business har gennem den seneste måned, bl.a. arbejdet med specialbutikken Kong Christian X, der ligger i Tønders Gågade. Kong ChristianX er en specialbutik, hvor man kan få masser af gode og lækre varer. Indehaver Kirsten Lützen overtog butikken i 1997, hvor det i første omgang var vin og brugskunst der blev solgt. I 1998 overtog Kirsten så Riis Kafferisteri, og derfor blev sortimentet udvidet med kaffe og the. Siden er der kommet mange nye tiltag i butikken, der i dag fremstår som en attraktiv specielbutik med special-øl fra danske mikrobryggerier, egne kaffeblandinger, ca. 100 teer i løsvægt.
Ligeledes er der specialiteter fra Claus Meyer, Wild & Tasty, Weibel, og Læsø Syde Salt. Her findes brugskunst og legetøj fra Maileg, Rie Elise Larsen, House Doctor, Liebe, Helbak og smykker fra Louise Kragh præger også butikken. Der er også lidt i til den søde tand: Bolcher fra Løkken, Summerbird Chokolade, Konnerup, Aalborg Chokoladen, Sv. Michelsen, Chokolade Kompagniet og lakrids fra Johan Bülow.
Det er absolut et besøg værd, at kigge ind til Kirsten og hendes datter Lotte, der også er ansat i butikken.

Eleverne har haft et rigtig spændende forløb, hvor de har fået en stort kendskab til detailhandlen og i særdeleshed butikken Kong Christian X. De praksisnære opgaver har bl.a. resulteret i 4 forskellige reklamefilm. Disse film kan ses ved at klikke på linkene nedenfor

Reklamefilm 1

Reklamefilm 2

Reklamefilm 3

Reklamefilm 4

TAK til Kirsten og Lotte for et særdeles godt samarbejde!