Ryan Egmont spillede på morgensamlingen

Som afslutning på skoleårets første morgensamling, havde Det Blå Gymnasium Tønder og Tønder Handelsskole besøg af direktør for Tønder Festivalen, Kirstine Uhrbrand. Kirstine fortalte lidt om festivalen, og muligheden for at blive Festivalambassadør.

Med på morgensamlingen var også bandet Ryan Egmont. En gruppe meget entusiastiske unge mennesker, som udover at udstråle en masse energi, også spillede utrolig godt og stemningsfyldt. Med deres optræden i Tønder i dag, afsluttede de en koncertrække, som har bragt dem rundt i landet.

Bandet er inspireret af nordisk folk-rock, og med deres individuelle musikfærdigheder udgør de et meget velspillende firkløver. Bandet spillede tre numre; “Place on My Own” – ”I’m Done“ og “In my dreams”, hvor især det iørefaldende nummer “Place on my own” har hitpotentiale.

Bandet udgiver I begyndelse af 2018 en EP, og indtil da er det muligt at lytte til deres musik via facebooksiden https://www.facebook.com/pg/RyanEgmontMusic/about/?ref=page_internal

Et herligt input med optræden af Ryan Egmont – et band der går en spændende fremtid i møde.