Nick Charles Porter, Underviser

Jeg er oprindelig fra Essex, øst for London, hvor jeg tilbragte de første 18 år af mit liv, inden jeg boede nogle år i Edinburgh og Peterborough. Jeg flyttede til Danmark i 1995 – ligesom de fleste mandlige engelske indvandrere –  pga. en kvinde (som jeg stadig er gift med). Efter min ankomst til Danmark har jeg, blandt andet, læst Engelsk i Odense.

I min undervisning tager jeg udgangspunkt i hvad I har lyst til at beskæftige jer med, og jeg prøver at tone undervisningsmaterialet til at afspejle jeres behov/interesser/niveau. Indholdet er derfor meget fleksibelt, men vægten plejer at ligge på mundtlige øvelser, hvor det er jer, der får lov til at tale. Der er også mulighed for at kigge på skriftlige øvelser, f.eks. emails, hvis efterspørgslen er der. For dem som har tid og lyst, kan der også forekomme muligheder for lektier, som kan være tekstlæsning, videoer eller grammatiske øvelser.

Undervisningen kan dække politiske, såvel som kulturelle og virksomhedsrelaterede emner, som har noget med de engelsktalende lande at gøre. Men det er noget, jeg tilpasser jeres interesser. Uanset om jeres engelsk er lidt mere avanceret, eller lidt mere på begynderniveau, så er engelskkurset noget, der skal udfordre uden at afskrække, og som skal være en sjov oplevelse uden at være useriøs.