Tønder Elite Akademi er et nyt tilbud til unge, der gerne vil blive dygtigere til fodbold eller håndbold, samtidig med at de gennemfører en ungdomsuddannelse i Tønder.
Eleverne får en dagligdag i et stærkt ungdomsmiljø, hvor der både er fokus på faglighed, idræt og personlig udvikling.
Ud over den fysiske træning på banerne og i motionscentret bliver eleverne undervist i fysiologi, sportspsykologi og kost. Og de får tilbud om ture til sportskampe nationalt og internationalt. Træningen er startet op, men det er stadigvæk muligt at komme med.
Tønder Elite Akademi er blevet til i et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, folkeskoler og privatskoler i Tønder, FC Sydvest, TM Tønder Håndbold og Tønder Kommune.
Vi glæder os til at følge jer