Opdatering Corona mandag den 23. marts 2020

Opdatering efter Statsministerens udmelding 23.marts 2020

Statsminister Mette Frederiksen har netop udmeldt, at alle de iværksatte restriktioner i forbindelse med corona-smitten er blevet forlænget. Det betyder således også, at vi ikke kan åbne skolen på denne side af påske.

Vi har orienteret ansatte og elever via vores interne intranet, men udmeldingen fra statsministeren betyder, at vi også i næste uge skal køre fjernundervisning. Skemaet ligger allerede klar på Uddata.

Vi glæder os til at kunne mødes med jer igen, men indtil da Hold ud, Hold humøret højt og Hold afstand!

Er der spørgsmål, er man naturligvis velkommen til at kontakte skolens direktør, Carsten Uggerholt Eriksen mobil: 40 79 78 85