Økonomikurser

For dig, der mangler grundlæggende regnskabsforståelse. Eller gerne vil udvikle nye kompetencer...

Dit kursusudbytte

På kurset får du styrket din økonomi- og regnskabsforståelse, uanset din baggrund. Du kan vælge kurser på et helt grundlæggende niveau eller fagmoduler, der går i dybden med for eksempel kreditorstyring, debitorstyring, lønafregning, afslutning af årsregnskab eller analyse af nøgletal.

Du kan vælge mellem 20 forskellige fagmoduler, og vi tilpasser kursusindholdet efter dit niveau og dine behov og ønsker.

Download oversigt over kurser

Kort om økonomikurser

Undervisningen foregår i et åbent IT-værksted. Her arbejder du på egen hånd og i eget tempo med et udleveret materiale. Der er ikke tavle-undervisning, men vores underviser er til stede og giver dig vejledning og tips, når du har behov for det. Du er sammen med andre kursister, som eventuelt arbejder med andre områder end dig.

Tid og sted

Økonomikurser afvikles i uge 48-50 2021 og uge 1-6 2022. Du vælger selv, hvilke dage, du vil på kursus.

Fag

Alle fag udbydes som AMU-fag. Hvis du tilmelder dig online, skal du undervejs i tilmeldingen sætte kryds ud for det/de rigtige AMU-fagnumre, når du vælger fag. AMU-fagnumrene fremgår af vores brochure. Fagene udbydes i samarbejde med Aalborg Handelsskole.

Økonomi

Pris for dig, der er ufaglært/faglært: Kr. 126,00 – 188,00 pr. dag (afhængig af fag)
Pris for dig, der har en videregående uddannelse: Kr. 628,00 – 712,00 pr. dag (afhængig af fag).

Tilskudsmuligheder:

Satsen for VEU-godtgørelse svarer til dagpengesatsen, og du kan få godtgørelse for de timer, du deltager i kurset.

I 2022 er satsen for VEU-godtgørelse 120,68 kr. pr. time (4.465 kr. pr. uge).

Satsen i 2022 for befordringstilskud er 0,99 kr. pr. kilometer.

Herudover er der mulighed for at søge om tilskud fra kompetencefonde.

På kursuskontoret vejleder og hjælper vi gerne med ansøgning om tilskud!

Pratisk information

Du vil inden kursusstart modtage et brev med yderligere information.
Mad og drikkevarer kan købes i kantinen, men du er også meget velkommen til selv at medbringe mad og drikke.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig kurset eller få flere informationer ved at ringe til Heidi på tlf. 7373 4083.

Heidi Borg – Kursussekretær

Er du ledig, skal tilmeldingen foregå via jobcenter eller A-kasse.