Information til vores elever i 3.g samt EUX Business

Mandag er der opstart for eleverne i 3.g samt på EUX Business

Kære alle

Så nærmer vi os en mere normal hverdag for jer. Vi starter med ”almindelig” undervisning på skolen fra på mandag d. 20/4-2020. Det betyder, at I skal møde ind på skolen jf. jeres skema.

I har fået nye klasselokaler, ligesom I er blevet opdelt så hver klasse skal være i to lokaler. Dog skal EUX og HTX være i et lokale hver. I kan, i linket nedenfor, se hvilke lokaler I skal være i. Afhængig af hvilken klasse I går i, skal I benytte forskellige indgange.

EUX: I skal benytte indgangen til Tønder 10 fra gården.
HTX: I skal benytte indgangen til Tønder 10 fra gården.
3.A: I skal benytte skydedørsindgangen ved multibanen.
3.B: I skal benytte skydedørsindgangen ved multibanen.
3.C: I skal benytte indgangen midt i gården (festindgangen).
3.D: I skal benytte skydedørsindgangen ved multibanen.

På linket nedenfor, kan I se lokaleoversigten der er gældende fra mandag, samt hvilke indgange de enkelte klasser skal benytte:
Lokaleoversigt fra uge 17

Alle elever har fået tilsendt en instruks ift. adfærd for at undgå spredning af Corona. Denne skal I have sat jer ind i, inden opstart på mandag, samt selvfølgelig overholde denne på skolen. Der er opsat ekstra håndsprit rundt på skolen, og der er ligeledes engangshandsker ved jeres indgange, som kan benyttes. Klik på linket og se informationen:
Instruks til elever i forbindelse med genåbning af skolen

Kantinen er lukket, ligesom vandautomater er afbrudt. I skal derfor have mad og drikke med hjemmefra. Indendørs fællesområder er afspærret, men vi opstiller ekstra bord/bænkesæt udendørs.

Vi skal, i alt hvad vi gør, alle efterleve Sundhedsstyrelsens retningslinier. I løbet af mandagen, vil I få informationer omkring undervisningen, årskarakterer samt eksamen.

Vi glæder os til at se jer på mandag.

Ole, Alex og Carsten