Vi glæder os til at fejre afgangseleverne i uge 26
Det er både hyggeligt, festligt og vemodigt, når vi har den sidste uge på skolen med vores afgangselever fra HHX, HTX, EUX Business og EUD Business. Igen i 2024 vil vi gerne være med til, at gøre studenterdagene til en uforglemmelig og god oplevelse. Derfor laver vi igen i 2024 nogle gode rammer for studenterne og deres familier. Nedenfor har vi lidt information om Studenterugen på Det Blå Gymnasium Tønder:
Mandag den 24. juni & tirsdag den 25. juni har vi åben i vores studentercafé som er placeret på P-pladsen ved indgangen til skolen. Her bedes familier og venner til studenterne venligst vente indtil eleverne bliver færdige med deres respektive eksamener. Skolen er vært ved kaffe & kransekage, samt forfriskende drikkevarer.
Når elevene er færdige med eksamen, så kommer de – enkeltvis – ned til den blå løber ved Studentercafeén. Her bliver familien kaldt frem, så de er klar, når studenterne kommer ned ad trappen for at få den flotte blå studenterhue på hovedet.
Efterfølgende er der rig mulighed for hygge i studentercafeén.
Onsdag er skolen vært ved morgenmad i studentercafeén, hvorefter borgmester Jørgen Popp Petersen holder tale for studenterne. Herefter er der studenterkørsel med afgang fra Martin Hammerichsvej. Det er altid festligt, når studenterne bliver sendt afsted for at besøge hinandens forældre.
Torsdag den 27. juni er der Dimission
Bemærk at vi i 2024 afholder Dimissionen i vores nye Multihal ved Det Blå Gymnasium med start kl. 15:00. Afgangseleverne har fået en invitation.
Vores Dimission er meget stemningsfyldt, hvor der udover overrækkelse af eksamensbeviser er taler, fællessang, underholdning og uddeling af legater. Nedenfor er en lille stemningsvideo fra 2023, hvor Mads Langelund stod for de musikalske indslag.
Efter Dimissionen er der fotografering af eleverne og hyggeligt samvær. Skolen er her vært ved en forfriskning, inden eleverne skal til middag med skolens ansatte.