Information om studenterugen 2022

Uge 25 er der studenteruge på Det Blå Gymnasium Tønder

I den kommende uge bliver vores afgangselever studenter – og nøj hvor vi glæder os til at fejre dem. Det bliver nogle uforglemmelige dage, og vi vil meget gerne være med til at gøre hele ugen til en stor oplevelse.
Vi har nedenfor skrevet lidt informationer – fortrinsvis til forældre og pårørende til årets studenter på Det Blå Gymnasium Tønder.

Kære forældre og pårørende til årets studenter
Vi glæder os til at se jer på Det Blå Gymnasium Tønder i uge 25, når vi skal fejre, at jeres unge mennesker får huen på. Vi har gjort en stor indsats for at det bliver nogle gode dage!

Sidste eksamen 20.- 21. juni
Mandag den 20. juni og tirsdag den 21. juni er afgangseleverne til deres sidste eksamen. På sidste eksamensdag er familie og venner meget velkomne til at komme på skolen, for at ønske tillykke og sætte huen på. Det er en STOR dag!
Se et par herlige videoklip fra studenterugen 2021 nedenfor:
Anna Gad får studenterhuen
Kathrine får studenterhuen

Der er lavet et stort fællesområde med telte på P-pladsen ved MIND FACTORY by ECCO og indgangen til skolen. Her bedes I vente ved indgangen til skolen. Når eleverne har afslutte deres eksamen, kommer de ud på den blå løber, hvor det er muligt at sætte studenterhuen på og tage en masse gode billeder.


Skolen er vært ved kransekager og øl, vin, vand, kaffe eller te. Dette udleveres i det blå telt ved indgangen. Efterfølgende er det muligt at nyde tiden og evt. medbragt mad og drikkevarer i det store hvide telt, hvor der er opsat cafe´borde.
Onsdag den 22. juni
Her er skolen vært ved morgenmad til studenterne, inden de skal på tur i partybus og hestevogn.
Opvarmning til turen i partybus
Livet i partybussen

Dimission 23. juni
Torsdag 23. juni kl. 15.00 til ca. 17.00 er der dimission for alle årets studenter. Dimissionen afholdes på Schweizerhalle i Tønder. Dimissionshøjtideligheden består af taler, underholdning, fællessang samt overrækkelse af eksamensbeviser og legater.



Efterfølgende er skolen vært ved en forfriskning i foyren i Schweizerhalle.

Efter dimissionen er der fest for studenterne med spisning og masser af underholdning – denne afholdes på Det Blå Gymnasium Tønder.

Vi glæder os og ønsker alle held & lykke med eksamen.