Imponerende flot filmfestival
Igen i 2022 afviklede Det Blå Gymnasium Tønder den årlige Hammerich Filmfestival på Ecco Conference Center. For de afgangselever fra HHX, HTX og EUX Business der har mediefag, blev undervisningen torsdag den 12. maj flyttet til Ecco Conference Center, hvor eleverne præsenterede deres eksamensfilm for undervisere, jury og publikum.
Mediefagseleverne har i mediefag bl.a. arbejdet med optagelser, klipning, lys, lyd, animation og skuespil. Ud fra dette var der produceret en række film, indenfor genre som reklamefilm, dokumentarfilm, dramafilm, horror, komedier samt oplysningsfilm. Desuden havde eleverne fremstillet flotte plakater til deres film.
Lektor Kirsti Jacobsen er en af underviserne på mediefagslinjen på Det Blå Gymnasium Tønder, og hun var imponeret over elevernes præsentationer:
”Hammerich Filmfestivalen er en god tradition på Det Blå Gymnasium, hvor eleverne afslutter deres forløb i mediefag med at fremvise deres eksamensfilm for os undervisere, et publikum bestående af andre elever der har mediefag samt en jury, der uddeler priser i forskellige kategorier. Arbejdet op til filmfestivalen har været spændende og eleverne har vist stort engagement overfor de stillede opgaver. Jeg er meget tilfreds med elevernes arbejde og i det hele taget havde vi en fantastisk flot filmfestival.”
Til Hammerich Filmfestivalen, blev der uddeles priser i følgende kategorier: :
Bedste skuespil: “Skærsilden” – Phillip, Mike, Rasmus H. og Simon 3.C
Juryen bestod af sanger og skuespiller, Mads Langelund, fotojournalist Rune Eklund, project manager Jacob Fich og sidste års store prisvinder ved Hammerich Filmfestivalen, Emil Dinesen.
Dagens begivenheder blev flot styret af de to konferencier fra 2. årgang, Emma Hansen og Laura Møller Jacobsen.
Tak til alle for en rigtig flot Hammerich Filmfestival version 2022.