Flot Jobdating

Flot tilslutning til årets Jobdating

Stor tak til alle der deltog

Det var en stor succes, da skolen i dag afholdt Jobdating for eleverne på EUD Business, EUX Business og EUS (elever med en studentereksamen, der er i gang med et merkantilt forløb). Efter en fælles velkomst, fik de enkelte virksomheder muligheden for at præsentere sig, og dermed fortælle lidt om sig selv, og hvad de vægter hos kommende elever.

Herefter var der runder med jobdating. Eleverne havde på forhånd forberedt sig, som var det en jobsamtale de skulle til. Og selvom vores elever i starten var lidt nervøse, så fik de en utrolig lærerig dag, med en masse gode feedbacks, som de kan bruge fremadrettet i jobsøgningsprocessen. Nogle elever fik øjnene op for helt nye muligheder, ligesom de har en klar fornemmelse af, hvad det er for nogle krav der venter, når de har færdiggjort deres uddannelsesforløb her på skolen.

Alle elever fik ligeledes gode indspark og råd af HR-chef hos Hydro, Mette Boysen, som gav eleverne gode vejledning til jobsøgning og ligeledes fif til, hvad de skal vægte højt, hvis de kommer til en jobsamtale.

Der var fælles frokost for alle, hvor der var mulighed for en mere uformel snak mellem elever og virksomheder. En helt igennem super god dag for vores elever, og vi vil gerne endnu engang takke virksomhederne for at støtte op om dette arrangement.