Flot opbakning til stævnet i Tønder

Mere end 500 deltagere var med, da Det Blå Gymnasium Tønder afviklede årets DM i handelsskolehåndbold. Det var andet år i træk, at stævnet blev afholdt i Tønder.

Tønder Sport og Fritidscenter dannede de fysiske rammer om årets store håndboldstævne for landets handelsskoleelever. Mere end 500 deltagere fra hele landet, havde sat kursen mod Tønder, hvor de den 4. og 5. februar skulle kæmpe om titler, pokaler og ikke mindst opleve et håndboldstævne, hvor det sociale var i højsædet.
Mange kampe – perfekt afvikling
Forud for stævnet er der brugt meget tid på planlægningen. Bl.a. er vi Preben Andersen fra JHF en stor tak skyldig, da han har haft ansvaret for at påsætte dommere til de mange kampe. Mere end 140 kampe på to dage, betød at der ikke var nogen huller i programmet.
Alt klappede perfekt og dommerne havde den helt rigtige indstilling til sådan et stævne.
Gode rammer i Tønder Sport og Fritidscenter
De mange deltagere udtrykte stor begejstring over, at alle kampe blev afviklet samme sted. Vi har her nogle helt unikke faciliteter i TSFC. Det betød, at deltagerne kunne se en masse kampe og, at der var mange tilskuere til kampene i de fire haller. Claus Beck og personalet i TSFC fortjener stor ros for den imødekommenhed, som der er vist i dagene op til og under stævnet.

Elite og bredde
Der var masser af godt håndbold de to dage stævnet varede. Ikke mindst i de to A-rækker var der mange dygtige og talentfulde spillere. En lige så stor fornøjelse var det at se den glæde der var i alle hallerne. Her var der ikke kun plads til eliten, men også de der spiller håndbold for det sociale element.

Tak til alle der var med
Vi oplevede en helt utrolig positiv stemning, og vi glæder os over, at være med og skabe et stævne, som har givet så mange en god oplevelse. TAK for de mange rosende ord!
Uden de mange frivillige, som hjalp med servering af morgenmad, frokost og aftensmad, samt ikke mindst oprydning efter tirsdagens fest, kunne vi ikke gennemføre et så stort arrangement. Jeres indstilling og indsats er uvurderlig – I har fået MANGE rosende ord fra deltagerne!

TAK skal også lyde til de sponsorer, der har støttet DM i Handelsskolehåndbold 2020:
Tønder Kommune
PTI
ECCO
VW Tønder
HOT Skilte & reklamer
Hydro
Tønder Trafikskole
Kongsvang Rengøring
Reick Møbler
Nybolig Tønder
Kreditbanken
Højer Pølser
Erhvervsakademiet Sydvest
Kjelkvist
Burgwald Køreskole
KC Udlejning
Abena
Sport 24 Tønder

Placeringerne i de forskellige rækker blev som følger:

Herre A rækken blev vundet af EUC Nordvest Nykøbing efter en flot finalesejr over Skive College. Nummer tre i rækken blev Vestjydsk Handelsskole fra Skjern.

Herre B rækken blev vundet af Vestjydsk Handelsskole Skjern, da de i finalen vandt 16-13 over IBC Fredericia.

Om onsdagen var der en Herre C række, og her havde tre hold kvalificeret sig til finalepuljespillet. Det endte med at blive Tietgen Handelsgymnasium fra Odense der tog sejren, foran Campus Vejle og EUC Nord Hjørring.

Hos pigerne vandt Randers finalen i Dame A-rækken over EUC Nordvest. De to øvrige semifinalister var Roskilde Handelsskole og Tietgen Handelsgymnasium.
I dame B-rækken vandt Campus Vejle finalen over Erhvervsgymnasiet Grindsted.
/HBM & FS