DM i håndbold for handelsskoler

Vores piger vandt sølv - drengene nummer 4

/ Alle Nyheder / 7 måneder siden

Mere end 450 deltagere var med til stævnet

TAK TIL ALLE DER VAR BEHJÆLPELIGE

Tirsdag og onsdag afholdt vi DM i håndbold for handelsskoler. En stor begivenhed, som vi har brugt lang tid på at planlægge.

Med de fantastiske faciliteter i Tønder Sport og Fritidscenter som omdrejningspunkt, blev stævnet på alle måder en stor succes.

Dette skyldes ene og alene en stor skare af frivillige hjælpere, der på alle måder har været fantastiske. Deltagerne er blevet mødt af et smil og stor venlighed. Derfor skal der fra vores side lyde en STOR TAK til alle der har været involveret i afviklingen af stævnet. I har alle været med til, at deltagerne tog hjem med en rigtig god oplevelse i og af Tønder…SÅDAN!

Først og fremmest personalet i Tønder Sport og Fritidscenteret, der har vidst stor fleksibilitet.

TAK til de mange frivillige der sørgede for hjælp til morgenmad, frokost, aftensmad, oprydning, kørsel, resultatregistrering, dommerbord, speak og et utal af planlægningsopgaver.

TAK til dommerne for at bruge to fridage på os.

En STOR tak til de sponsorer som har været med til at støtte arrangementet.

Resultatmæssigt blev stævnet en succes for vores hold. Bedst gik det for pigerne, der efter flotte kampe nåede finalen. Her måtte de desværre indkasserer et spinkelt et måls nederlag, men sluttede med sølv!.
Drengene i A-rækken blev nummer 4 og drengene i B-rækken nummer 5.

Det er en fornøjelse at lave et arrangement, når ånden er så positiv som tilfældet har været her!

TAK
/Helle & Fille

Artikel fra Jydske Vestkysten