Årets fodboldkampe 2024

Traditionen tro blev Årets fodboldkampe afviklet op til Kristi Himmelfart

/ Alle Nyheder / 1 måned siden

Gennem de seneste mange år har det været tradition, at Det Blå Gymnasium Tønder har mødt Tønder Gymnasium i Årets Fodboldkampe. Først mødes de ansatte, dernæst pigerne og til slut drengene. Kampene blev igen i år afviklet på Det Gamle Stadion ved Tønderhallerne, hvor et stort publikum af unge mennesker mødte frem for at heppe. En flot opbakning og en fantastisk fin stemning – sådan!
Lærerkampen endte med en sejr til Tønder Gymnasium på 1-0

Vores piger vandt sidste års kamp med 4-0, og måtte igen i år påtage sig favoritværdigheden, selvom kampen blev afviklet på 11-mandsbane. Et velspillede pige hold med mange dygtige spillere, trak sejren og pokalen hjem til Martin Hammerichsvej. Kampen endte 6-1 til os – målscorer Mai Bøge Wendicke 4, Alia Beck 1, Cecilie Zimmermann 1.

Drengenes opgør blev igen i år et meget tæt opgør. I 2023 fik vi brudt mange års sejr til Tønder Gymnasium, og hev en 2-1 sejr i land. I år endte kampen 0-0, og den måtte i straffespark. En dramatisk dyst fra de 11-meter, endte med sejr til os.
Jublen var stor, da også drengene kunne hæve pokalen.