Årets fodboldkamp

Torsdag den 12. maj afvikles årets fodboldkamp

En af traditionerne for de unge mennesker i Tønder, er årets fodboldkampe mellem Det Blå Gymnasium Tønder & Tønder Gymnasium. På grund af corona har vi ikke kunne afvikle kampene de seneste to år. Nu er det imidlertid tid til igen at dyste på fodboldbanen.

Torsdag den 12. maj spilles de tre kampe, og i år er banen kridtet op på Det Gamle Stadion ved Tønder Sport og Fritidscenter.
Programmet er:
15:15 Lærerkamp
15:40 Pigekamp
16:25 Drengekamp

Der er mulighed for at købe drikkevarer og pølser, så kig forbi Det Gamle Stadion til en hyggelig eftermiddag.